

Ararat i Armenien
Ararat i Armenien
Ararat er en provins i det centrale Armenien på grænsen til Tyrkiet. Tidligere var Mount Ararat en del af Armenien, men i dag ligger det i Tyrkiet. Mount Ararat har to toppe, Store Ararat og Lille Ararat, som armeniere ynder at kalde ”to brødre” – Sis og Masis. Store Ararat er det bjerg, der omtales i Biblen som det land, Noah finder under oversvømmelsen.
Varieret natur i Khosrov Forest State Reserve
Det meste af Ararat provinsen er bjergrigt, og en stor del af dette område er en del af Khosrov Forest State Reserve. Det er muligt at besøge reservatet, men det kræver en godkendelse. Reservatet er et af de ældste beskyttede områder oprettet i det 4. århundrede af Kong Khosrov III (deraf navnet). Reservatet har en usædvanlig smuk og varieret natur med halvørken, bjergrig steppe, skov og alpine enge med stor variation af europæiske og asiatiske planter og dyr. Her lever en del endemiske, sjældne og truede dyr som den persiske leopard, bezoar ged og tigerilder. Her lever også los, brune bjørne og ulve.
Artashat, Dvin og Virap klostret
Hovedstaden i Ararat provinsen er Artashat. Den nuværende by ligger fem km fra den oprindelige, der blev grundlagt i år 185 f.Kr. af Kong Artashes I som hans hovedstad.
Byen Dvin blev grundlagt i den sydlige del af Gegam højderyggen i 338 af King Khosrov the Short, der var Armeniens hovedstad fra det 4. – 13. århundrede. På Silkevejens tid stod Dvin som handelsby mellem Østen og Vesten.
Khor Virap klostret er et arkitektonisk monument og er et af Ararats største seværdigheder. Dette befæstede kloster får mange pilgrimsrejsende og er et helligt sted for den armenske apostolske kirke.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Armenien – Du vælger selv hvilke: Aragatsotn, Armavir, Gegharkunik, Kotayk, Lori, Shirak, Syunik, Tavush, Vayots Dzor, Yerevan
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Armenien – Rejser i Armenien kombineres let med Aserbajdsjan, Tyrkiet, Nagorno-Karabakh, Georgien og Iran.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Ararat i Armenien