Armavir i Armenien

Armavir i Armenien

Armarvir er Armeniens mindste provins og også en af de mest tyndtbefolkede. Provinsen er en del af Ararat dalen, der er den største og mest frugtbare dal af de 40 dale, der ligger i Armeniens højland. Traditionelt har befolkningen dyrket jorden og de fleste mennesker bor i landsbyer. Armavir har mange gamle monumenter. Historisk set er ruinen Argishtikhinili, der er en Urartu by, den mest spændende.

Det religiøse og spirituelle centrum Ejmiatsin

Ejmiatsin, også kaldet Vagharsjapat, er Armeniens fjerde største by og ligger i den smukke Ararat dal. Den er næsten 2000 år gammel og blev grundlagt af Kong Vagarshak I i år 140, der navngav byen efter sig selv. Armenien er det første land i verden der tog kristendommen som statsreligion, og lige siden har byen Ejmiatsin været et religiøst og spirituelt center for den armenske apostolske kirke.

Ifølge legenden havde Gregor Lysbringeren (Gregor the Illuminator), den første armenske katolik, en profetisk vision af Jesus der drog ned fra himlen og med sin gyldne hammer pegede på det sted, hvor kirken skulle opføres. I år 302 byggede Kong Trdat III derfor kirken Mother See of Holy Ejmiatsin, der betyder ”the Descent of the Only-Begotten” (nedstigningen af den enbårne). I 1945 fik byen sit navn efter kirken, men i 1992 blev det igen det oprindelig Vagharsjapat, selvom den i daglig tale stadig kaldes Ejmiatsin.

Armeniens ældste kristne tempel

En anden vigtig seværdighed i byen er Ejmiatsin katedralen, der er det ældste kristne tempel i Armenien, og en af de ældste kirker i verden. Ifølge legenden blev den første sten i templet lagt af de første katolikker i den armenske kirke. Templets bebyggelse startede i det 4. århundrede, men var mange år undervejs.

Originalt var katedralen bygget af træ i basilikaform, men blev i 483 rekonstrueret så den blev formet som et kors med en kuppel. I det 7. århundrede blev katedralen bygget i sten, og i det 17. århundrede kom den eksisterende kuppel på samt det tre etagers høje klokketårn. I det 18. århundrede kom der til sidst de sekskantede rotunder på.

Gennem tiden blev der bygget flere kirker i området, deriblandt St. Hripsime kirken i 618, St. Gayane kirken i 630 og St. Shokagat kirken fra 1643. I byen kan du se religiøse relikvier som fragmenter fra Noahs ark.

Armavir opkaldt efter ældgammel hovedstad

Hovedstaden i Armavirprovinsen hedder også Armavir og har tidligere været et stort økonomisk og kulturelt center. Armavir er en ny og hurtigt udviklende by. Byens navn kommer fra en gammel hovedstad i Armenien (Armenien har i alt haft 12 forskellige hovedstæder) under Airarat kongedømmet i det 4. århundrede. Den oprindelige Armavir hovedstad blev grundlagt der hvor Argishtikihinili ligger nu.

I den vestligste del af Armavir provinsen ligger Yervandashat, der var den sidste hovedstad i Yervandid dynastiet.

Observatorium, museum og arkæologisk område i ét

Metsamor er et museum, et observatorium og en arkæologisk seværdighed. Museet udstiller udgravninger fra det arkæologiske område. I kælderen kan ses en tro kopi af de udgravede royale grave. Museet står på en bakke, hvor også et citadel fra bronzealderen står. 30 % af citadellet er blevet udgravet. Her er også udgravet et ældgammelt observatorium med markeringer graveret ind i stenene. Arkæologer gætter på at observatoriet har været brugt omkring 2800-2500 f.Kr. til at se Sirius klarere, der på det tidspunkt var den klareste stjerne på himlen.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Armenien – Du vælger selv hvilke: AragatsotnArarat, Gegharkunik, Kotayk, Lori, Shirak, Syunik, Tavush, Vayots Dzor, Yerevan

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Armenien
 – Rejser i Armenien kombineres let med AserbajdsjanTyrkiet, Nagorno-Karabakh, Georgien og Iran.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Armavir i Armenien

Nyhedsbrev