Hirkan National Park i Aserbajdsjan

Hirkan National Park i Aserbajdsjan

Hirkan National Park kom til i 2004 i området omkring Astara og Lankaran distrikterne og ligger i den helt sydlige ende af Aserbajdsjan mod grænsen til Iran. Talysh bjergene ligger i dette område, og selvom de er en del lavere end Kaukasus, er de bestemt stadig et besøg værd med sine skove, dale og højland og er perfekt sted at hike. Bjergbyen Lerik er et oplagt sted at vandre fra.

Omkring Lerik findes smukke udsigter udover højlandet med vandfald, hurtige floder og savtakkede klippeskrænter. Nationalparken blev opført for at beskytte det subtropiske landskab og de endemiske planter der vokser her. Ud af de 435 træer og buske der vokser i Aserbajdsjan vokser 150 af dem i Hirkan nationalpark deriblandt bukshorn, eg, Hirkan pære, blomme og el.

Helligt, sort sand i Lankaran

Lankaran ligger nær Hirkan nationalpark ud til Det Kaspiske Hav. Byen har usøgt arkitektur, mildt klima, varme kilder og betagende naturlandskaber. Byen er kendt for sin produktion af Lankaran te, men der dyrkes også citrusfrugter, ris, vindruer og tobak på grund af den frugtbare jord og det subtropiske klima. Langs kysten er der sort sand, der skulle have helende egenskaber. Dertil er der masser af historiske og kulturelle oplevelser, bla. kan ses Lankaran fortet bygget i det 8. århundrede. Fortet var oprindeligt omringet af en voldgrav med vand og havde høje mure og var en af de vigtigste borge i Talysh khanate (rige).

Traditionelt håndværk i Masalli

Masalli ligger nord for Lankaran lidt længere inde i landet. Klimaet her er perfekt for de frodige skove, der er hjem for masser af forskellige dyr og planter. Byen er bl.a. kendt for sine varme kilder, især Istisu kilden, der længe har været besøgt af gigtplagede mennesker. En del af vandet løber ind i en mindre flod, der også er mulig at bade i. I byen et der et museum hvor man kan se udstillede traditionelle håndværk som hasir, der er flettede måtter, tørklæder, keramik, strikkede sokker, handsker og træhåndværk fint dekoreret. Man kan også købe meget traditionelt håndværk, bla. sjaler, keramik, dekorerede handsker og træhåndværk i byen.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Aserbajdsjan – Du vælger selv hvilke: BakuGubaLahijNakhchivanSheki

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Aserbajdsjan – Rejser i Aserbajdsjan kombineres let med Tyrkiet, Armenien, Nagorno-Karabakh, Georgien og Iran

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Hirkan National Park i Aserbajdsjan

Nyhedsbrev