

Nakhchivan i Aserbajdsjan
Nakhchivan i Aserbajdsjan
Nakhchivan er en aserbajdsjansk enklave, liggende mellem Armenien og Iran, men grænser også op til Tyrkiet på et kort stykke. Mod nord skiller Zangezur bjergene landet fra Armenien og mod syd er Arasfloden den naturlige grænse til Iran. Nakhchivan er meget tørt og bjergrigt, med gamle monumenter, oasisbyer og melonmarker omringet af forrevne, tørre bjerge.
På grund af det dårlige forhold mellem Armenien og Aserbajdsjan kan man ikke køre fra Armenien til Aserbajdsjan eller omvendt. For at komme til Nakhchivan enklaven fra Aserbajdsjan må man flyve. Der bor 410.000 mennesker i enklaven.
Kom tættere på Noahs Ark
Nakhchivan er også navnet på hovedbyen i enklaven, og er en af Aserbajdsjans ældste byer, formentlig stammer den helt tilbage til 1500 f.Kr. Ifølge legenden stammer byen tilbage fra Noahs tid, der grundlagde byen efter oversvømmelsen. Der er endda et mausoleum for Noah, der oprindeligt har været et tempel, men nu er der kun mausoleet tilbage. Udover Noahs mausoleum tilbyder byen også Alinja-Gala fortet, Yusuf ibn Kuseyr mausoleet og det 26 meter høje Momina Xatun der er et gravsted tilbage fra 1186. Gravstedet er dekoreret med fine geometriske mønstre i blå nuancer og står i en have over for det majestætiske Khan Palace fra det 18. århundrede.
Spahotel i en saltmine
Uden for Nakhchivan by findes den lille, hyggelige by Ordubad og en saltmine fra sovjettiden ved Mount Dyzdag, der er blevet omdannet til et spahotel, hvor der tilbydes behandling i salthulerne.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Aserbajdsjan – Du vælger selv hvilke: Baku, Guba, Hirkan National Park, Lahij, Sheki
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Aserbajdsjan – Rejser i Aserbajdsjan kombineres let med Tyrkiet, Armenien, Nagorno-Karabakh, Georgien og Iran
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Nakhchivan i Aserbajdsjan