Abkhasien i Georgien
Abkhasien i Georgien
Abkhasien er en ikke anerkendt stat beliggende i den nordvestlige del af Georgien. Rusland anerkender Abkhasien som selvstændigt, men det gør Georgien, samt det meste af verden, ikke, men ser i stedet området som en autonom republik under georgiansk territorium. Der var borgerkrig i området i 1992-93 mellem abkhasere og georgiere.
Sukhumi
Sukhumi er ”hovedstaden” i Abkhasien og ligger ud til Sortehavet. Byen har en lang havnefront med fine parker, moler, caféer og souvenirbutikker ud til den stenede strand. Byen har også en botanisk have, Abkhazuan State Museum og Alleya Slavy der er en gravplads for de mange abkhasere der døde i 1992-93.
Ritsasøen
Mod nord, tæt på den russiske grænse, ligger søen Ritsa. Søen er omringet af stejle skovklæde Kaukasusbakker i en højde af 880 meter over vandoverfladen. Turen op til søen er smuk med sine kløfter og vandfald. Fra Ritsasøen er det muligt at vandre videre til andre søer i Kaukasus.
Ruiner fra Abaata fortet i Gagra
Gagra er en mindre by for foden af Kaukasus ud mod Sortehavet. Den stenede strand ligger smukt omringet af bløde, skovklædte bakker. Den nordlige ende af byen, kaldet Staraya Gagra (Gamle Graga), er en del hyggeligere med færre bygninger, og dem her er, er bygget i starten af 1900-tallet i belle époque stil. Dertil ligger en stor park fyldt med træer ud til vandet. Nord for parken ligger ruinerne fra Abaata fortet fra det 4.-5. århundrede. Gagra er især populær blandt russiske turister.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Georgien – Du vælger selv hvilke: Gori, Kakheti, Kazbegi, Mtshketa, Samtskhe-Javakheti, Svaneti, Tbilisi.
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Georgien – Rejser i Georgien kombineres let med Aserbajdsjan, Tyrkiet, Nagorno-Karabakh, Armenien og Iran.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Abkhasien i Georgien