Kazbegi i Georgien

Kazbegi i Georgien

Kazbegi er en by i det nordlige Georgien tæt på den russiske grænse, der også kaldes Stepantsminda. Kazbegi nås ved at køre af Georgian Military Highway, der er en ældgammel passage igennem Kaukasus til Vladikavkaz i Rusland. Vejen er den hurtigste fra Tbilisi og kører forbi det turkise Zhinvali reservoir, det betagende Ananauri fort, Gudauri skiresort og det 2379 høje Jvari pas før man ender i Kazbegi.

Persisk indflydelse på et klassisk georgiansk fort

Ananauri fortet er et klassisk eksempel på gammel, smuk, georgiansk arkitektur, der samtidigt ligger billedskønt ved siden af Zhinvali reservoir. Fortet har to kirker fra 1600-tallet liggende inden for murene. Den største af de to er belagt med fine stenudskæringer med store kors på alle vægge. Den sydlige væg er dækket af et kæmpe kors, to drager flankeret af vinstokke, to hjorte, ovenover tre engle og to løver. Det hedenske i designet viser persisk indflydelse.

Fotogen Trinity kirke

Kazbegi ligger i en dal med udsigt til den afsides Gergeti Trinity kirke, der er et bemærkelsesværdigt monument fra 1300-tallet. Den georgianske ortodokse og apostolske kirke er næsten blevet et symbol på Georgien pga. den fotogene beliggenhed kirken har med det storslåede Mount Kazbegi, 5033 meter højt, hævende bag sig. Kirken ligger nær Gergeti landsbyen i 2170 meters højde. Det er muligt at vandre til kirken via Gergeti Hike. Det tager tre timer at vandre op til kirken af en stejl rute, eller en halv time i en lokal taxa.

I Kazbegi kan man overnatte hos de lokale, hvis man ønsker at bo billigt og lære befolkningen lidt bedre at kende.

Kazbegi naturreservat

Kazbegi naturreservat ligger nord for byen i Kaukasus på grænsen til Rusland. Reservatet har en rig natur med både asp, enebær, fyr, ahorn og pil og alpine blomster i engene som de lilla campanula og mørkeblå ensian. Her er også dyr som kaukasisk ged, gemse, hare, ræv, mår, væsel, vilde katte, gribbe, ørne, vandrefalke og steppehøge.

I juni og juli er her ekstra smukt med blomstrende rododendron. Reservatet er et oplagt sted at vandre med vandfald, Truso dalen, Gergeti landsbyen og Gergeti og Devdoraki gletsjere. I Truso dalen udspringer floden Tergi og her er en del ældgamle tårne, forladte ossetiske landsbyer og Abano mineralsøen der bobler med kuldioxid.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Georgien – Du vælger selv hvilke: Abkhasien, Gori, Kakheti, MtshketaSamtskhe-Javakheti, Svaneti, Tbilisi.

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Georgien – Rejser i Georgien kombineres let med AserbajdsjanTyrkiet, Nagorno-Karabakh, Armenien og Iran.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Kazbegi i Georgien

Nyhedsbrev