Tbilisi i Georgien
Tbilisi i Georgien
Tbilisi er Georgiens hovedstad beliggende i den østlige del af landet. Navnet kommer fra ordet tbili, der betyder ”varm” og henviser til de 30 varme kilder der ligger på de nærliggende skråninger. Byen ligger på flodbredden af Mtkvare floden og på af toppen af byen skuer Narikala fortet udover byen.
Narikala fortet
Fortet er oprindeligt bygget af persere i det 4. århundrede som et citadel, men er blevet udbygget mange gange siden. De fleste af fortets mure er bygget af arabiske emirs i det 8. århundrede. Både georgiere, tyrkere og persere har siden overtaget og bygget videre. I 1827 blev det meste dog sprængt i luften pga. af et stort lager af russisk ammunition. Man kan komme op til fortet via en svævebane der får det til at kilde i maven, men det er også muligt at gå derop. Udsigten over Tblisi by er fænomenal.
En såret hjort blev starten på Tbilisi
Selve byens oprindelse er der forskellige meninger om. Der er fundet rester fra bosættelser i byen for mere end 6000 år siden, men de fleste georgiere mener at byen blev grundlagt i det 5. århundrede af Kong Vakhtang Gorgasali af Karli. Ifølge legenden var kongen ude og jage da en såret hjort faldt i en varm kilde med svovl og blev mirakuløst helet. Andre mener at Gogasali erobrede byen fra perserne.
Svovl badehuse og gamle monumenter
Den gamle bydel i Tbilisi er kendt for sine svovl badehuse med vand fra lokale varme kilder, sine gamle, skæve huse og oldgamle monumenter. Her ligger f.eks. byens ældste kirke Anchiskhati Basilica, bygget af Kong Gorgasalis’ søn Dachi i det 6. århundrede af store stenblokke med freskoer. Om end en del nyere er der et næsten eventyragtigt klokketårn ved siden Gabriadze puppet theatre, der passer godt ind i den gamle bydel med sin skæve konstruktion.
3000 år gammelt guld, sølv og ædelstene
Resten af byen har dog også masser at byde på, deriblandt Metekhi kirken der ligger på en bakke med en statue af Kong Vakhtang Gorgasali ved siden af. Museum of Georgia er bestemt også et besøg værd. Især den arkæologiske afdeling med prekristent guld, sølv og ædelstene fra grave helt tilbage fra 3000 år f.Kr. Tbilisi har også et museum under åben himmel, Open-Air Museum of Ethnography, hvor man kan se en samling af traditionelle træhuse indsamlet rundt omkring i Georgien. Husene er udstyret med traditionelle møbler, tæpper og redskaber og giver et fint indblik i den georgianske befolknings traditionelle huse og redskaber.
Utallige kirker og en fredselskende bro
Hvis du ikke kan få nok af gamle kristne kirker, katedraler og klostre findes også Alaverdi klosteret, Alaverdi katedralen og Sameba katedralen (The Holy Trinity Cathedral).
I den nyere ende findes den italiensk designede gangbro fra 2010, Bridge of Peace, der er en bueformet bro af metal.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Georgien – Du vælger selv hvilke: Abkhasien, Gori, Kakheti, Kazbegi, Mtshketa, Samtskhe-Javakheti, Svaneti
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Georgien – Rejser i Georgien kombineres let med Aserbajdsjan, Tyrkiet, Nagorno-Karabakh, Armenien og Iran.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Tbilisi i Georgien