Rundrejser i Iran

Rundrejser i Iran

Irans position langs Silkevejen har gjort at Iran mange gange er blevet overtaget, kæmpet om og bosat af mange forskellige civilisationer gennem tiden. Landet har dermed en stor historisk og kulturel arv.

Det gamle Persien

Iran var oprindeligt en del af det gamle persiske rige, hvilket er en af verdens ældste civilisationer. Den persiske arv kan man opleve flere steder, bl.a. ved landets mange kupler, mosaikfyldte minareter, mausoleer og buede madrassaer i bl.a. Mashdad og Tabriz. Det er bl.a. muligt at se rester fra det persiske rige i byen Shiraz og i Pasargadae nær Pasargadae hvor gravstedet for Kyros den Store er at se. Selve navnet Iran kommer af ordet Ērān, der er persisk og betyder ”de ædles land”. I dag bor der 77 millioner mennesker i Iran.

Fra orientalske basarer til oaser i ørkenen

Iran kan tilbyde alt fra fantastiske basarer i Qom og Kerman, smuk arkitektur i Isfahan, betagende arkæologiske områder i Persepolis og overnatning hos den gæstfri befolkning i Garmeh. Iran har også betagende natur, det er f.eks. muligt at vandre i Alborzbjergene nær Det Kaspiske Hav, besøge Geoparken på Qeshm øen der ligger ved Bandar Abbas eller besøge oaser midt i den tørre ørken i byer som Bam.

Ildtempler fra zoroastrianismens tid

Iran har været et område for zoroastrianisme, indtil den arabiske invasion gjorde Islam til den primære religion. Zoroastrianister er følgere af Zarathustras, der er født 1000-600 f.Kr. Zoroastrianismen var den første religion, der mente at der var en almægtig usynlig Gud. Guden Ahura Mazda har ikke noget symbol, men ved bøn skal man vende sig mod lys. Det eneste lys zoroastrianisterne beherskede på dette tidspunkt var ild, derfor byggede de ildtempler hvor flammen fra ilden skulle brænde for evigt. Der lever stadig zoroastrianister i dag, 150.000 på verdensplan, af dem lever der 20.000 i Iran, især i Teheran og Yazd.

Persisk safran

Safran er Persiens klassiske krydderi, og er blevet brugt til alverdens ting. Kleopatra puttede det i hendes hoppemælksbad, indiske buddhister farvede deres tøj med det, romere brugte det til at kurere fnat og Alexander den Store brugte det til at lappe sine sår sammen med efter et slag.  I dag bruges safran bl.a. i kornisk safrankage, spansk paella og i chelo (ris) i Iran. Safran kommer fra blomsten Crocus sativus der bl.a. dyrkes i den nordøstlige del af Iran, og der kræves 200.000 blomster til at producere et kilogram safran.

Irans nyere historie

Iran er en af regionens stormagter og var inden den islamiske revolution i 1979 sammen med Israel en af USA’s vigtigste allierede i Mellemøsten. Efter præstestyret kom til efter 1979 har Irans ansigt udadtil ændret sig. I 1979 besatte islamiske studerende den amerikanske ambassade i Teheran og tilfangetog personalet helt ind til 1981. Fra 1980-1988 var Iran også i en grum krig med Irak. Iran er bl.a. anklaget for at støtte Hizbollah i Libanon samt andre terrororganisationer i regionen, hvilket er med til at USA siden 1995 har opretholdt en handelsembargo mod Iran. Sammen med udviklingen af atomreaktorer er landet blevet endnu mere isoleret.

På trods af Irans omdømme er landet utroligt velkomment at rejse i og så længe du tager hensyn f.eks. i form af påklædning mødes du med smil og åbne arme af iranerne.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Iran – Du vælger selv hvilke: Alborzbjergene, Bam, Bandar Abbas, Garmeh, Isfahan, Kerman, Mashdad, Persepolis, Qom, Shiraz, Tabriz, Teheran, Yazd

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Iran – Rejser i Iran kombineres let med AserbajdsjanTyrkiet, Nagorno-Karabakh, Armenien, Georgien og Turkmenistan.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Iran

Nyhedsbrev