Rundrejser i Kasakhstan

Rundrejser i Kasakhstan

Kasakhstan ligger i Centralasien langs den gamle Silkevej og er mere end dobbelt så stor som Kirgisistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Turkmenistan tilsammen. Det store, ukendte land er økonomisk kommet en del længere end de andre centralasiatiske lande der slutter på ”stan”. Selvom landet i dag er mere moderne, er Kasakhstan dog stadig kendt for sine store stepper, der plejede at være fuld af nomader på hesteryg.

120 forskellige nationaliteter

Kasakhstan grænser op til Rusland i nord, Kina i sydøst, Kirgisistan og Usbekistan i syd og i sydvest ligger Det Kaspiske Hav. Hovedstaden i Kasakhstan er Astana, men indtil 1997 var det Almaty, der også er Kasakhstans største by. Kasakhstan er en multinational stat med mere end 120 forskellige nationaliteter.

Flere religiøse

De største religioner er islam og ortodoks kristendom og de seneste år er mange moskeer og kirker blevet genopbygget. Antallet af religiøse er stigende, men landet er mindre religiøst end andre centralasiatiske lande, bl.a. på grund af arven efter sovjetunionen, der betyder at der er en del ateister.

Vandring i nationalparken Ile-Alatau

Kasakhstans landskaber er meget forskellige fra nordlig skovsteppe, til steppe, halvørken og ørken helt i syd og er et land rig på mineraler. Syd for Almaty ligger den smukke nationalpark Ile-Alatau, hvor der gode muligheder for at nyde Kasakhstans betagende natur gennem vandring og klatring. Nær Almaty ligger også petroglyfferne Tamgaly Rock Carvings hvor der bl.a. er afbildninger af Buddha.

Baikonur kosmodromen

Ved Baikonur Cosmodrome midt i ørkenen kan du opleve verdens ældste og største opsendelsesbase. Basen blev brugt af Sovjetunionen under den kolde krig og det er her verdens første menneske blev sendt i rummet. Her sendes dagligt missiler af sted og lidt sjældnere bemandede rumskibe.

Ældgamle byer langs den gamle Silkevej

Som ethvert land langs den gamle Silkevej har Kasakhstan masser af historiske bygninger og ruiner. Både Taraz og Turkestan er ældgamle byer fulde af mausoleer. 1500 år gamle Turkestan har bl.a. et mausoleum for Khoja Ahmed Yasawu der var en kendt sofist og poet. Taraz er endnu ældre, 2000 år, og her ligger flere mausoleer og caravansarais fra bl.a. det 8. og 11. århundrede.

Aralsøen

Aralsøen ligger både i Kasakhstan og Usbekistan, hvorfra den lettest besøges, og var i midten af 1900-tallet verdens fjerde største sø. Da vandet fra søen er blevet brugt til kunstvanding, er søen dog stille og roligt tørret mere og mere ind.

Kunstvandingen skete primært i til bomuldsproduktion i Sovjetunionens vestlige ørkener. Dette medførte at søen blev meget salt, hvilket slog mange planter og dyr ihjel. Mere end 75 % overfaldearealet og mere end 90 % af hele søen er gået tabt. I slutningen af firserne var søen skrumpet så meget, at den blev del op i to: Den Lille Aralsø og Den Store Aralsø. Senere skrumpede den store Aralsø så meget ud, at den først blev til to søer hvoraf den ene i dag er tørret helt ud.

Hundredtusindvis af mennesker er blevet tvangsforflyttet fra området omkring søen på grund af giftstoffer. Der er dog én interessant ting ved at den store sø er skrumpet, der er mange ruiner og mausoleer fra middelalderen, der er dukket frem under overfladen.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Kasakhstan – Du vælger selv hvilke: Almaty, Astana, Baikonur, TarazTurkestan

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Kasakhstan – Rejser i Kasakhstan kombineres let med Kirgisistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Kina.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Kasakhstan

Nyhedsbrev