Astana i Kasakhstan

Astana i Kasakhstan

Astana er Kasakhstans hovedstad og er landets anden største by med 550.000 indbyggere. Astana ligger i den nordlige del af Kasakhstan og hed oprindeligt Akmola, men fik navnet Astana der betyder ”en hovedstad”, da byen blev hovedstad i 1998.

Blåhvidt præsidentpalads

I byen ligger Ak-Orda, der er et stort, hvidt og blåt præsidentpalads bygget i 2003. Det er her alle landets vigtigste beslutninger bliver taget. Man kan komme ind og se paladset med en guide.

Livets træ

Året inden blev Baiterek tårnet opført, der betyder livets træ. Tårnet symboliserer Kasakhstans folkelegende om livets træ. Ifølge legenden flyver Samruk, den hellige fugl, hen til Livets Træ der står ved Verdensflodens bred og ligger et æg. Ægget symboliserer solen, livets gave og håb. Men under træernes rødder er en drage, der ønsker at spise ægget. Dette er den kasakhstanske version af universet.  Baiterek er altså et folkesymbol, nu blevet til et tårn. Tårnet er 97 meter højt og man kan tage en elevator op og få en flot udsigt over byen.

Centralasisens største moske

I Astana kan du også opleve centralasiens største moske, Hazrat Sultan moskeen der blev færdiggjort i 2012. Den store, hvide moske har plads til 10.000 mennesker og fylder ikke mindre end 11 hektar.

Miniature seværdigheder

I Astana er der bygget en hel miniatureby med alle Kasakhstans seværdigheder. Atameken fylder to hele fodboldbaner og har 200 små bygninger, mens der hele tiden kommer nye.

Det er også muligt at se The Museum of the First President of Kasakhstan, Duman 3D biograf, et cirkus og The Palace of Peace and Reconciliation, der er en pyramideformet bygning af glas.

Korgalzhyn nationalpark

Sydvest for Astana ligger Korgalzhyn State Nature Reserve, der er Kasakhstans største nationalpark på 543.171 km2. Nationalparken består primært af vådområder og enge, men har også lidt steppe.  Parken har blandt andet to store søer der er forbundet med hinanden: Tengiz søen og Kuralzhyn søen. Området er fuld af liv i denne såkaldte oase midt i Kasakhstans tørre ørken. Man kan blandt andet se pelikaner, ræve, elg, rådyr og los.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Kasakhstan – Du vælger selv hvilke: Almaty, Baikonur, Taraz, Turkestan

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Kasakhstan – Rejser i Kasakhstan kombineres let med Kirgisistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Kina.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Astana i Kasakhstan

Nyhedsbrev