Rundrejser i Kina
Rundrejser i Kina
Kina er et ældgammelt land med stor historie men også med en fantastisk natur. Kina har alt fra kæmpe metropoler til bittesmå landsbyer, store fancy bygninger og ældgamle monumenter. Med Silkevejsrejser kan du besøge en ofte mindre besøgt del af Kina, den vestlige del, der i mindre grad er blevet moderniseret og som til gengæld har masser af kulturel arv og spændende og anderledes seværdigheder og oplevelser.
Klassiske kinesiske monumenter
Oplev Mogao hulerne ved Dunhuang, der kaldes Caves of the thousands Buddhas pga. de mange Buddhaer ingraveret i sten, der kan ses i hulerne. I Jiayuguan kan du opleve over 1000 underjordiske grave og i Tashkurgan er en 2000 år gammel borgruin langs Silkevejen. Ved Turpan kan du opleve den 2300 år gamle by Jiaho der blomstrede under Silkevejens tid, men i dag blot er en ruin.
I Xian kan du både se Afangpaladset, der blev bygget af Kejser Qin Shi Huang og hans senere mausoleum og hans tilhørende terrakottahær. Det kæmpe gravsted og terrakottahæren er begge underjordiske og blev først fundet i 1974. Hvis du vil endnu længere tilbage i tiden kan du også i Xian besøge Banpo Frilandsmuseum der har Kinas ældste landsby.
Smuk og betagende natur
Grape Valley nær Turpan er smuk dal fuld af frugtplantager med vindruer og andre frugter, og er kendt for sine søde vindruer. Ved Dunhuang ligger Yardang national geological park, hvor du kan se de flotteste tørre klipperformationer. Ved Urumqi ligger den smukke bjergsø Tianchi, tidligere kaldet Jade søen, hvor man kan vandre og fiske.
Kulturel arv
Kina er mere end kinesere. I det vestlige Kina lever også mange andre nationaliteter. Kashgar er f.eks. en by fuld af blandede nationaliteter. Der bor især mange uyghurere. I Kashgar er der bl.a. en stor international basar. I den lille by Gaotay nær Kashgar bor der uyghurere på traditionel levevis, hvor der bl.a. laves meget håndværk.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Kina – Du vælger selv hvilke: Dunhuang, Jiayuguan, Kashgar, Tashkurgan, Turpan, Urumqi, Xian
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Kina – Rejser i Kina kombineres let med Kirgisistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Mongoliet.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Kina