Turpan i Kina
Turpan i Kina
Turpan er en provins i det nordvestlige Kina med omkring 600.000 indbyggere. I provinsen ligger også byen Turpan der er en oase i midten af ørkenen. Turpan er 2000 år gammel og var en gammel karavanestation langs Silkevejen. Byen er omringet af ørken og bjerge og i området ligger mange ødelagte byer fra middelalderen og endnu ældre ruiner fra tidligere kulturer.
Ildlandet i Vinddalen
Området omkring Turpan kaldes ”Valley of Winds” (Vinddalen), da der blæser meget mere i dalen, end uden for dalen. Turpan kaldes ”Fireland” (Ildlandet) fordi det er det varmeste by i Kina og et af de tørreste steder i verden. Om sommeren kan temperaturen nå op på 50◦.
En dal fuld af vindruer
Den smukke oase i Grape Valley (Vindruedalen) ligger 13 km fra Turpan. Dalen har eksisteret i flere hundrede år og har en otte kilometer lang plantage med vindruer og frugt. På den ene side af dalen strækker sig en stor ørken, og på den anden tårner bjergene sig op. I bunden af dalen er du dog omringet af grønt. I Vindruedalen er der små damme og vandfald og stedet er populært både blandt lokale og turister. Dalen er kendt for sit irrigationssystem der bringer vand fra smeltende gletsjere. Som besøgende i dalen må du smage den kendte Tashgar Emerald, der er en af de sødeste vindruer. I dalen kan du selvfølgelig også smage rosiner og vin på de lokale restauranter og cafeer. Hvert år i august er der en vindruefestival.
Flotte ruiner i Jiaohe
Ikke langt fra Turpan by i Yarnaz dalen ligger den 2300 år gamle by Jiaohe. Byen ligger højt og har ikke haft mure omkring sig, da den 30 meter høje klippe byen lå på fungerede som naturligt forsvar. Jiaohe var en blomstrende by under Silkevejens tid og et af de sikreste steder at handle. Byen blev dog angrebet i 1200-tallet af mongolerne, og selvom det meste af byen overlevede, døde de fleste indbyggere. Resten af beboerne forlod byen. I dag kan man se mange rester fra den tidligere by og få et indblik i den før så rige by langs Silkevejen.
Buddhistisk kunst
I Turpan kan man også opleve Emin Minaret, der er den højeste minaret i Xinjiang, ruinerne i Gaochang, der engang blev set som Dronningen af Gobiørkenen men i dag kaldes The Dead City (Den døde by). Du kan også opleve Astana gravstedet med underjordiske grave eller vandre i Tuyugou dalen hvor der ligger flere uyghure landsbyer og en oldgammel moske. Du kan også se Bezelik caves, der er huler fulde af buddhistisk arkitektur.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Kina – Du vælger selv hvilke: Dunhuang, Jiayuguan, Kashgar, Tashkurgan, Urumqi, Xian
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Kina – Rejser i Kina kombineres let med Kirgisistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Mongoliet.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Turpan i Kina