Xian i Kina
Xian i Kina
Xian er hovedstaden i Shaanxi regionen i det centrale Kina. Der bor 3,2 millioner i selve byen. Byen er hele 3100 år gammel og dens oprindelige navn er Chang’ an der betyder ”long-lasting-peace”. Xian er fuld af kultur og historie med mange arkitektoniske og historiske monumenter. Byen har ligget her siden Silkevejens tid, og mange karavaner startede sin tur langs Silkevejen fra det gamle Chang’ an.
Afang paladset
Afang paladset blev bygget ved bredden til Wei floden i 212. Paladset blev bygget af Kejser Qin Shi Huang, der samlede det kinesiske land og begyndte konstruktionen af Den Kinesiske Mur. Paladset er 150 m2. I 1995 blev paladset rekonstrueret da det oprindelige næsten var fuldstændig ødelagt af tidens tand. Nogle af paladset freskoer var dog intakte selvom de blev malet mere end 18 århundrede siden. Også flere bygninger i det oprindelige palads har overlevet. Afang paladset er et mesterværk i kinesisk arkitektur.
Kejser Qin Shi Huangdis gravsted og hans terrakottahær
40 km fra Xian ligger Kejser Qin Shi Huangdis gravsted og hans kæmpe terrakottahær. Qin Shi Huangdis grav er en hel underjordisk by, og fylder hele 60 km2. Sammen med graven blev der lavet over 8000 terrakotta krigere af ler til at beskytte kejseren i efterlivet. Krigerne stod på tre rækker der var halvanden kilometer lang. Graven og terrakottahæren blev først opdaget i 1974 og i dag udgraves der stadig. Hver eneste terrakottakriger har deres eget ansigtstræk og hår, hvilke viser at lerstatuerne formentligt er lavet efter en rigtig hær.
Green Dragon Temple
Green Dragon Temple er et klassisk kinesisk tempel med buet tag og røde søjler. Rundt om templet er der en have fuld af lyserøde kirsebærtræer, der springer ud i foråret, pavilloner, pagoder og bænke. Under Tang Dynastiet (618-907) blev templet brugt af japanske munke til at studere buddhisme. Templet der står der i dag er desværre ikke det oprindelige, men en replika fra 1963, da det oprindelige blev ødelagt i 1100-tallet af Song Dynastiet.
Kinas ældste landsby
I Xian kan du også besøge Banpo Frilandsmuseum, der viser Kinas ældste landsby, der går hele tilbage til 5000-3000 f.Kr. og The Taoist Temple of the Eight Immortals (Det taoistiske tempel for de otte udødelige), der med sin traditionelle kinesiske arkitektur tager dig tilbage til tidligere tiders Kina.
Kejserens varme kilder
Du kan også opleve Huaqing varme kilder der er en historisk seværdighed. Huaqing var oprindeligt et sted for kejseren og hans konkubiner. I dag er Huaqing et populært spa resort der samtidig er et smukt historisk sted.
I Xian er der uendelige ting du kan opleve, deriblandt Bell Tower, Drum Tower, Lishan Forest Park, Maoling gravstedet, Qujiang ruins park, Small Goose pagoden, Xian moskeen, Big Goose pagoden, Forest of Stone Steles, Lotus haven, Shaanxi History museum, Xians mur og Yanlings mausoleum.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Kina – Du vælger selv hvilke: Dunhuang, Jiayuguan, Kashgar, Tashkurgan, Turpan, Urumqi
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Kina – Rejser i Kina kombineres let med Kirgisistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Mongoliet.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Xian i Kina