Silkevejens lande

Rundrejser i Kirgisistan

Rundrejser i Kirgisistan

Kirgisistan er et land fuld både af historie, blandede etniciteter og ikke mindst storslået natur. Silkevejen har haft stor betydning for Kirgisistan, og landet er blevet påvirket af både kultur, sprog og religion fra både øst og vest. Silkevejens gamle ruter gennem bjergene bruges stadig i dag og den karakteristisk hvide filthat, kalpak, bæres stadig af kirgisiske mænd.

Ældre end Rom

Kirgisistan grænser op til Kasakhstan i nord, Usbekistan i vest, Tadsjikistan i syd og Kina i sydøst. Der bor 5,6 millioner i hele Kirgisistan, den største by er Bishkek, der også er hovedstaden. Den ældste by er dog den ældgamle Osh, der siges at være ældre end Rom. Osh har landets største moske og et af de største og travleste markeder i hele Centralasien.

Masser af muligheder for eventyr

I Kirgisistan er der rig mulighed for eventyr, især de naturrige og kulturelle af slagsen. Du kan f.eks. vandre i de utallige smukke bjerge og kløfter eller prøve at overnatte i en yurt ved Naryn – et nomadetelt brugt flere steder i Centralasien, deriblandt Kirgisistan, Tadsjikistan og Mongoliet. Det er også muligt at se de prehistoriske petroglyffer fundet rundt omkring i landet, det mest kendte i Saimaluu-Tash nær Kazarman og Cholpon Ata nær søen Issyk-Kul.

Asiens Schweiz

Kirgisistan har en stor naturrigdom, med alt fra snedækkede bjerge, tempereret græsland, nåletræsskove og golde stepper. 80 % af arealet er dækket af bjerge og Kirgisistan bliver da også kaldet ”Asiens Schweiz” pga. de sneklædte bjerge. Kun 4,2 % af landet er dækket af skov. Der findes både vilde mandler, vilde roser og valnøddeskove. Kirgisistan er også kendt for sine mange medicinske urter, der kan findes i dale og enge.

Sneleoparder og gazeller

Med afvigende habitater er Kirgisistan samtidig et sted for specielle arter, især findes der mange sjældne pattedyr. De højtliggende granskove er ideelle steder for brune bjørne og altai maral hjorten. Bjergkammene er hjemsted for røde ræve, grå ulve, væsler, vildsvin, sibiriske hjorte, sibiriske ibex og murmeldyr. De tørre, åbne stepper har gazeller og korsacræve. Det mest sjældne dyr i landet er sneleoparden, som man skal være heldig for at se.

Lang hestetradition

Heste er en stor del af det traditionelle Kirgisistan, og selv i deres sport er heste ofte involverede. F.eks. i sporten Oodarysh hvor handler det om at flå sin modstander ned af hesten. I Sary-Chelek naturreservatet kan man være heldig at spotte nogle af Kirgisistans mange dyr.

Lune somre og frysende vintre

Kirgisistan har generelt kolde vintre og varme somre. I lavlandet er det mellem 16 og 24 i juli og ca. -5 i januar. Det er dog koldest i bjergene, hvor -30ikke er udsædvanligt. Der er målt helt ned til -53,6. I Bishkek, Osh, Arslanbob og ved Issyk-Kul er der generelt mildere, selvom sommeren er lidt varmere. Det regner sjældent, men der kan komme en del sne i vintermånederne.

Nomader fra Mongoliet

Kirgisistans flag er rødt med en flammende gul sol med 40 solstråler, der symboliserer kirgisernes oprindelige fyrre stammer. Kirgisernes forfædre er nomadestammer fra Mongoliet og bjergbefolkningen fra Tien Shan bjergene.

Det vi i dag kalder Kirgisistan har tidligere været beboet af nomader, usbekiske bønder og koloniserende russere. På den sydlige bred af Issyk-Kul har man fundet rester af bosættelser, der viser at der har boet mennesker helt tilbage til 40.000 tusinde år siden. Mens forskellige tyrkiske og persiske folk har kæmpet om magten i Centralasien, har kirgirsere som nomadefolk boet i den sydligste del af Sibirien i Yeniseydalen.

Rødhårede kirgisere

Ifølge kinesiske skrifter fra Tang dynasiet (618-907 e.Kr.) var de kirgisiske stammer rødhåret, havde grønne øjne og lys hud, med en blanding af europæisk og asiatisk udseende. En del anderledes end hvordan kirgisere ser ud i dag, men de har også haft masser af år til at blande sig med mange forskellige kulturer og etniciteter siden.

Selv i dag er det folk, der bor i Kirgisistan meget blandet, i byen Jalal-Abad er f.eks. 2/3 af beboerne usbekere. I hele Kirgisistan er 69 % af befolkningen kirgisere. Usbekere står for 14,4 % af befolkningen, 9 % af russere og 1 % dungans der er kinesiske muslimer. Dertil findes der uighurere, tatarer, kazakhstanere, koreanere, tyskere og tadsjikere.

De fleste kirgisere er muslimer, men de er ikke specielt praktiserende i forhold til andre centralasiatiske lande. Der tales mest kirgisisk og russisk.

Tien Shan bjergkæden

De fleste af Kirgisistans bjerge er en del af Tien Shan bjergene, der strækker sig langt ind i Kina i øst og helt til Tashkent i Usbekistan i vest. Det er også i Tien Shan bjergene på grænsen til Kina, at det højeste bjerg i Kirgisistan ligger, Jengish Chokusu, der er 7439 meter højt.

Et andet bjergrigt område i Kirgisistan er Pamirbjergene mod syd, der også strækker sig langt ind i Tadsjikistan og Kina. Karakol er et perfekt sted for vandrere, da Tien Shan bjergene er lige ved siden af, med masser af smuk natur at udforske. Der er også masser af gletsjere i Kirgisistan, de fylder omkring 4 % af landarealet.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Kirgisistan – Du vælger selv hvilke: Arslanbob, Bishkek, Issyk-Kul, Jalal-Abad, Karakol, Kazarman, Naryn, Osh, Sary-Chelek, Tien Shan bjergene

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Kirgisistan – Rejser i Kirgisistan kombineres let med Usbekistan, Tadsjikistan, Kasakhstan, TurkmenistanAfghanistan og Kina.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Kirgisistan

Nyhedsbrev