

Altai i Mongoliet
Altai i Mongoliet
Den vestlige del af Mongoliet kaldes Altai efter den bjergkæde som rejser sig i grænselandet mellem Mongoliet, Kasakhstan, Kina og Rusland.
Regionen er meget ufremkommelig og svært tilgængelig men har det hele for aktive naturelskere som ønsker en helt unik oplevelse. Rivende floder, Høje sneklædte tinder på op til 4.374 moh. (Peak Khüiten), kalkstenskløfter, stepper, semiørken, tundra, vandfald og smukke sølandskaber.
Kasakher i Altai
Der bor meget få mennesker i denne smukke og barske del af verden og de som gør lever i tæt harmoni med naturen hvor de hyrder deres kvæg, uberørt af den moderne verden. Størstedelen af befolkningen i området er etniske kasakher som i lighed med resten af Mongoliets nomadiske befolkning er yderst gæstfri når man kommer forbi som gæst.
Der lever mange sjældne og truede dyr og planter i regionen. Bla. den sjældne sneleopard, stenbukke, argali (Et bjergfår med store vædderhorn), los, ulv og bjørn samt et rigt fugleliv med over 300 arter.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Mongoliet – Du vælger selv hvilke: Amarbayasgalant, Bayanzag, Dariganga, Gobiørkenen, Gorkhi-Terelj, Gurvan Saikhan, Kharkhorin, Khentii, Khorgo-Terkhiin, Khustain Nuruu, Khövsgöl Nuur, Naadamfestivalen, Ongiin Khiid, Sainshand, Tsagaan Suvraga, Tsetserleg, Ullaanbaatar, Uushigiin Uver
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Mongoliet – Rejser i Mongoliet kombineres let med Kina
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Altai i Mongoliet