Khövsgöl Nuur i Mongoliet

Khövsgöl Nuur på grænsen til Rusland – Mongoliets vigtigste naturlige rejsemål er også kendt som ”Mongoliets Schweiz”.

Khövsgöl Aimag er tætte skove, vilde floder, glitrende søer, forrevne bjerge i op til 3.500 meters højde, og så er det hjemsted for rensdyr, hyrder, shamaner og et rigt dyreliv.

Khövsgöl Nuur National Park starter ved den sydlige spids af enorme Khövsgöl Nuur ved byen Khatgal.

Khövsgöl Nuur er kendt som Mongoliets blå perle og strækker sig 136 km ind i den sibiriske taiga. Målt på arealet er det den næststørste sø i Mongoliet, men når det kommer til dybden, er det den dybeste og verdens 14. største ferskvandskilde.

Mongoliets samlede flåde

I Khatgal kan man opleve Sükhbaatar III. Det eneste skib i Mongoliets, verdens største indlandsstats, flåde. Skibet har været på patruljetjeneste siden 1938 uden nogensinde at støde på åbent hav, eftersom Khövsgöl Nuur er omkring 1.600 km fra åbent hav. Skibet blev transporteret på lastbiler og samlet på Khövsgöl Nuur i 1938.

Shamanisme

Om shamanisme er en regulær religion kan diskuteres. Der er intet guddommeligt væsen eller en lærebog. Shamanisme er kendt i hele verden i mange forskellige former og har spillet en væsentlig rolle i Mongoliets historie og den mongolske selvforståelse.

Det var den fremherskende overbevisning eller tro Djengis Khan og hans mongolske horder havde på det tidspunkt. Shamanisme er bygget op omkring Shamanen, som kan være både mandlige og kvindelige.

Shamanen har særlige medicinske og religiøse kræfter, som kan opnås gennem arv eller igennem visioner efter en periode med sygdom. En af shamanens vigtigste funktioner er at helbrede enhver forårsaget sygdom, samt hjælpe forvildede sjæle og ledsage sjælen af en død person til den anden verden. Shamaner fungerer som mellemled mellem den menneskelige og den åndelige verden ofte gennem bizarre ritualer og trancer, der varer flere timer, hvis ikke dage.

En hjørnesten i den shamanistiske tro er, at opretholde en balance med naturen. I dag kan du stadig se nomader genopfylde pløkhuller, når de flytter deres lejr.

Rensdyrnomaderne

Rensdyrhyrderne – Det Tsaatansanske folk er et sandt nomadefolk. De ligner de nordiske samer eller tuvaerne i Sibirien i deres traditionelle levevis.

De har dyrehold med rensdyr og bor i tipilignende telte i stedet for det klassiske nomadetelt ger. Hele deres eksistens bygger på deres besætninger af rensdyr, som giver mælk, skind, gevirer til udskæring og medicin, transport og kød.

Tsaatanerne flytter ofte deres lejr – Hver anden eller tredje uge på udkig efter meget specielle typer græs. Der er desværre meget få Tsaatanere tilbage og Shamanisme er deres vigtigste tro.

Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Mongoliet – Du vælger selv hvilke: Altai, Amarbayasgalant, Bayanzag, Dariganga, Gobiørkenen, Gorkhi-Terelj, Gurvan Saikhan, Kharkhorin, Khentii, Khorgo-Terkhiin, Khustain Nuruu, Naadamfestivalen, Ongiin Khiid, Sainshand, Tsagaan Suvraga, Tsetserleg, Ullaanbaatar, Uushigiin Uver