Naadamfestivalen i Mongoliet

Naadam festivalen i Mongoliet

Naadam festivalen er den største festival i Mongoliet og finder sted over hele Mongoliet i starten af juli måned. Den største og mest farverige festival finder sted i Ullaanbaatar, men når man rejser rundt i Mongoliet i begyndelsen af juli kan man næsten ikke undgå at støde på endog meget lokale naadams – En kæmpe oplevelse.

Festivalen kaldes også for de tre maskuline leges festival og der konkurreres i Bueskydning, brydning og hestevæddeløb.

Oprindelsen har rødder i den måde Djengis Khan organiserede sin hær på. Hæren var delt op i enheder med ti krigere. Lederen af hver enhed valgte sine krigere baseret på deres styrke, bevægelse, fleksibilitet, koordinering, udholdenhed og tapperhed gennem brydning, bueskydning og hestevæddeløb under offentlige konkurrencer – Fænomenet blev kendt under navnet Naadam.

Mens Mongoliet var underlagt skiftende manchuriske dynastier var Naadam forbudt, men traditionen blev holdt i hævd lokalt i det enorme land.

Da Mongoliet blev selvstændigt i 1920 genopstod Naadam som symbol på den mongolske selvstændighed og har siden været en stolt tradition og årets højdepunkt for mange mongoler.

Festlighederne varer tre dage og tiltrækker mennesker fra hele verden som tilskuere.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Mongoliet – Du vælger selv hvilke: Altai, Amarbayasgalant, Bayanzag, Dariganga, Gobiørkenen, Gorkhi-Terelj, Gurvan Saikhan, Kharkhorin, Khentii, Khorgo-Terkhiin, Khustain Nuruu, Khövsgöl Nuur, Ongiin Khiid, Sainshand, Tsagaan Suvraga, Tsetserleg, Ullaanbaatar, Uushigiin Uver

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Mongoliet – Rejser i Mongoliet kombineres let med Kina

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Naadamfestivalen i Mongoliet

Nyhedsbrev