

Tsetserleg i Mongoliet
Tsetserleg i Mongoliet
I skønne Arkhangai Aimag finder du den, efter mongolske forhold, spraglede hovedstad Tsetserleg, der er smukt beliggende i Arkhangais bjerge.
Det lokale Aimagmuseum er et af de bedste i landet med udstillinger af traditionel mongolsk livsstil, kostumer, værktøj, musikinstrumenter, våben, sadler, religiøse ikoner og lokale kunstværker.
Museet ligger inde i tempelkomplekset Zayain Gegeenii Sum, der er bygget i 1586 og udvidet i 1679. Templet undslap på mirakuløs vis de religiøse udrensninger i 1937 på grund af det dristige skridt at gøre templet til et museum.
Galdan Zuu templet er smukt placeret på en bjergside med udsigt over Tsetserleg. Templet er opført bag en imponerende syv meter Buddha foran Bulgan Uul – en næsten lodret klippe med nogle gamle buddhistiske indskrifter.
Ifølge den lokale tradition er klippen også kendt som Erdene (kostbare) Bulgan Uul. Den har ni forskellige dele eller toppe. Hver er opkaldt efter en af de ni ædelstene og metaller: guld, sølv, bronze, perle, koral, turkis, messing, kobber og lapis lazuli.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Mongoliet – Du vælger selv hvilke: Altai, Amarbayasgalant, Bayanzag, Dariganga, Gobiørkenen, Gorkhi-Terelj, Gurvan Saikhan, Kharkhorin, Khentii, Khorgo-Terkhiin, Khustain Nuruu, Khövsgöl Nuur, Naadamfestivalen, Ongiin Khiid, Sainshand, Tsagaan Suvraga, Ullaanbaatar, Uushigiin Uver
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Mongoliet – Rejser i Mongoliet kombineres let med Kina
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Tsetserleg i Mongoliet