Shushi i Nagorno-Karabakh
Shushi i Nagorno-Karabakh
Shushi er en gammel, lille bjergby med stræder tilbage fra 1700-tallet. Byen var tidligere et centrum for armensk og aserbajdsjansk kultur og kunst.
Gennem 1800-tallet var det en af Sydkaukasus’ største byer med en multikulturel befolkning og kendt for at være tolerant og et sted for fredelig sameksistens. Byen blev hårdt skadet under krigen fra 1990-1994, men er ved at genoprette sig selv nu.
Shushi fortet
Det er muligt at se Shushi fortet der blev bygget i 1750 af Panah Khan, og blev brugt så sent om i krigen i starten af 1990’erne. Byen har også et historisk museum, Shushi History Museum, der ligger i et imponerende gammelt stenpalæ og har en stor samling af lokale genstande og kunst.
Ghanzanchetsots katedralen og et tæppemuseum
Ghanzanchetsots katedralen er en imponerende, hvid bygning oprindeligt bygget i 1868. Den blev lukket i 1920 under det sovjetiske styre og blev først brugt igen som kirke i 1998. Byen tilbyder også et tæppemuseum, der har en samling af flotte lokale tæpper fra 1600-tallet til 1900-tallet.
Der er gode Bed & Breakfast muligheder i byen, hvis du ønsker at opleve landsbylivet i Nargono-Karabakh. Gå til Jerderduz hvis du ønsker at se den smukke udsigt over det yderste af Shushi og den smukke Hunotkløft.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Nagorno-Karabakh – Du vælger selv hvilke: Azokh, Hunotkløften, Stepanakert, Tigranakert.
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Nagorno-Karabakh – Rejser i Nagorno-Karabakh kombineres let med Aserbajdsjan, Tyrkiet, Georgien, Armenien og Iran. Du kan imidlertid kun rejse ind i Nagorno-Karabakh via Armenien.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Shushi i Nagorno-Karabakh