Silkevejens lande

Ashgabat i Turkmenistan

Ashgabat i Turkmenistan

Ashgabat blev grundlagt i 1881 og her bor omkring en million mennesker. Byen er det største industrielle, videnskabelige og kulturelle center i landet.

Vild med Guinness Rekordbog

Ashgabat har mange bygninger i hvid marmor, og er endda kommet i Guinness rekordbog for at være den by med flest bygninger i hvid marmor. Ikke nok med det, er byen også kommet i rekordbogen for at have verdens højeste flagstang (133 meter), for at have verdens største pariserhjul, for at have verdens største fontæne kompleks (der fylder intet mindre end 15 hektar) og for at have verdens største monument af en stjerne, ”The Oguzkhan Star”.

Verdens største tæppe

I byens National Museum kan man se de mest værdifulde arkæologiske fund relateret til Turkmenistans ældgamle historie. Deriblandt håndværk og folkekunst fra 16-1800-tallet, f.eks. vævning, broderi, keramik, tæpper og smykker.

Hver søndag har Ashgabat et genbrugsmarked der er kendt for sine mange forskellige varer, deriblandt traditionelle turkmenske tæpper der købes her og bringes ud i resten af landet.

The Capital Carpet Museum udstiller tæpper helt tilbage fra 1600-tallet og har endda verdens største tæppe, der er 400 m2 stort og vejer over et ton.

Uafhængighedsmonumentet

Uafhængighedsmonumentet er et af byens store attraktioner. Monumentet er en 118 meter høj søjle med en halvmåne og fem stjerne på toppen. Søjlen står på en halvcirkel der symboliserer en yurt. Yurt er klassiske nomadetelte der også bruges i bl.a. Mongoliet, Kirgisistan og Tadsjikistan. De fem stjerner er et symbol på Turkmenistans fem største stammer, der har levet i det området vi i dag kalder Turkmenistan siden oldtiden.

The National Museum of History and Ethnography har en flot samling af oldgamle artefakter samlet fra hele Turkmenistan, deriblandt hvad der er fundet i udgravningen af Old Nisa. I Ashgabat kan man også se Monument of Neutrality, Præsident paladset, Medzhlis bygningen, Academy of Science, the Academic Drama Theatre, Bairam-Khan monumentet, Lenin pladsen, Mekan paladset, the Conservatory, den ortodokse Alexander kirke og Ertugrul Gazi moskeen med fire minareter og en kæmpe kuppel.

Path of Health

Lige uden for byen er en gåsti på 36 km kaldet ”Path of Health”. Turkmenistans første præsident bestemte at alle Ashgabats indbyggere skulle gå langs denne sti hver dag for at holde deres helbred godt. Langs turen er der lygtepæle og drikkevand. Stien er meget populær både blandt turister og lokale.

Oldgamle Nisa

Nisa ligger 18 km vest for Ashgabat og var hovedstaden i det gamle Partherrige der eksisterede årene 1000 f.Kr. – 1000 e.Kr. I år 300 blev New Nisa hovedstaden, og Old Nisa blev primært at sted hvor herskerne havde bolig og hvor paladser og templer blev bygget.

I 225 eksisterede Partherriget ikke længere, og Nisa blev en del af Sassanidedynastiet. For at lægge det gamle styre bag sig, blev det beordret at Old Nisa skulle ødelægges. Århundrede senere blev noget af byen genopbygget, men fik aldrig helt sin storhed tilbage. Nisas fort er dog på UNESCO’s verdensarvsliste og det er bestemt værd at besøge ruinen.

Bjergbyen Nohur

Vest for Ashgabat ligger den lille bjergby Nohur i 1000 meters højde. Man kan køre hertil fra Ashgabat gennem hårnålesving og langs stejle skråninger. Byen er omringet af bjerge fra alle sider og her en stor variation af flora og fauna.

Ved byen ligger Khur-Khuri vandfaldet, der falder 53 meter ned. Du kan også besøge ”Dev’s House” der er en smal hule der hurtigt forsvinder ind i mørket. Det siges at mystiske stemmer kan blive hørt derinde om natten.

Indgangen til paradis

Ifølge legenden var Manoman bjerget det bjerg Noah kom til efter at have sejlet i 40 dage. Noahs søn slap alle dyrene løs her og plantede alle frøene fra arken, hvilket er grunden til den store variation af flora og fauna i området.

Et gammelt ahorntræ står også i byen. Træet er blevet hult, og der kan stå flere mennesker inde i det. I udkanten af byen er der en smal sprække i en sten kaldet Giz bibi, som de lokale anser for at være en af indgangene til paradis. Stedet skulle efter sigende opfylde ens ønsker.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Turkmenistan – Du vælger selv hvilke: Darvaza Gas Crater, Dashoguz, Det Kaspiske Hav, Ekedeshik, Mary, Turkmenabat

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Turkmenistan – Rejser i Turkmenistan kombineres let med Usbekistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Iran og Kasakhstan.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Ashgabat i Turkmenistan

Nyhedsbrev