

Dashoguz i Turkmenistan
Dashoguz i Turkmenistan
Dashoguz er hovedstaden i provinsen af samme navn, og ligger på grænsen til Usbekistan i det nordlige Turkmenistan. Dashoguz har mange flotte monumenter og nordvest for byen ligger Kunya-Urgench der har endnu flere smukke bygninger.
Smukke monumenter fra middelalderen
Dashoguz var også hovedstaden i det gamle Khorezm, et af de stærkeste imperier i Centralasien i middelalderen. Dashoguz er da også fyldt med monumenter fra middelalderen. Il Arslan og khorezmshakh Tekesk mausoleerne er fra 1100-tallet og det flotte Keneurgench monument er fra 1300-tallet med smuk mosaik på indersiden af kuplen hvilket er et mesterværk inden for orientalsk kunst. Der er også den 60 meter høje Gutlug-Timur minaret, der er det højeste i Centralasien samt det fantastiske fort Devkesen, Shasenem, Smukshir, Kenevas samt mange andre.
Hjertet af den islamiske verden
Nordvest for Dashoguz ligger byen Kunya-Urgench, der stammer tilbage fra Silkevejens tid. Kunya-Urgench var på grund sin gode beliggenhed langs Silkevejen en stor handelsby og også et religiøst centrum. Indtil 1200-tallet havde det været hjertet af den islamiske verden, men blev derefter fuldstændig ødelagt af Djengis Khan. Mange af byens oprindelige bygninger er derfor ødelagt i dag, men der er stadig nogle tilbage at se. Kunya-Urgench er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Izmukshir fortet er i dag blot en ruin, men man kan stadig fornemme fortets tidligere storhed. Fortet blev bygget over mange år, startet omkring 300 f.Kr. til 300 e.Kr. Fortet blev sidst udbygget i det 9.-12 århundrede. Gutlug-Timur minareten er 60 meter høj og er det højeste monument i Centralasien. Minareten er dekoreret bl.a. med inskriptioner i kufi (der er den ældste form for kalligrafi i arabiske skrifter). Tidligere stod en moske ved siden minareten, hvorfra man kunne gå op af en snoet trappe for at komme op på minareten.
Fra Pamirbjergene i øst til Irans plateau i vest
Nær Gutlug-Timur minareten er mausoleet af Khoresmshakh Tekesh, der stammer helt tilbage fra før Mongolerne kom. Khoresmshakh Tekesh samlede et rige der gik fra Aralsøen i nord til Den Persiske Golf i syd og fra Pamirbjergene i øst til Irans plateau i vest. Mausoleet var oprindeligt 30 meter højt, og stak højt op i den flade ørken. Trætte rejsende vidste, at de var ved at være i mål, når de kunne se den turkise top.
Mausoleet for den mongolske prinsesse
Tyurabek-khanym mausoleet er et mausoleum for den mongolske prinsesse Tyurabek-khanym. Hun var guvernøren i Kunya-Urgenchs yndlingsdatter og var en fremstående kvinde, og endte endda med at blive en helgen. Der var mange romantiske historier om Tyura-khanym, en af dem gik på, at hun lovede at gifte sig med master Gulgardan, hvis han byggede hende den flotteste bygning på jorden. Det var den bygning, der senere blev hendes mausoleum. Hun holdt dog ikke sit løfte på trods af den imponerende bygning og blev i stedet gift med Kutlug Timur. Den afviste Gulgardan kunne ikke holde skuffelsen ud og kastede sig ud fra toppen af mausoleet. I dag kan man stadig se den smukke blå mosaik med stjerne og blomster på indersiden af kuplen.
Il-Arslan mausoleet er en firkantet bygning der stammer tilbage fra tiden før den mongolske invasion. Mausoleet har holdt sig ekstraordinært godt, og man kan tydeligt se den flotte blåmønstrede kuppel med en spids top. Du kan også se Nadzhimetdin Kubra mausoleet, Dashkala ruinen, Mamun minareten, Dashmechet Madrasah og Sultan Ali Mausoleet.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Turkmenistan – Du vælger selv hvilke: Ashgabat, Darvaza Gas Crater, Det Kaspiske Hav, Ekedeshik, Mary, Turkmenabat
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Turkmenistan – Rejser i Turkmenistan kombineres let med Usbekistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Iran og Kasakhstan.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Dashoguz i Turkmenistan