Rundrejser i Tyrkiet

Rundrejser i Tyrkiet

Tyrkiet er et af de første stop langs Silkevejen fra vest mod øst. Hos Silkevejsrejser kan du især opleve den østlige, og den mindre turistede, del af Tyrkiet. Kom fra væk fra de klassiske overfyldte turistbyer og oplev det ægte Tyrkiet, fuld af historie og smuk natur. Tyrkiets rige historie fortæller bl.a. om osmanniske sultaner, byzantinske kejsere og kristne helgener.

På grænsen til Asien

Tyrkiet ligger i det sydøstlige Europa, på grænsen til Asien. På den vestlige side grænser Tyrkiet op til Grækenland og Bulgarien, på den østlige side grænser den op til Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Iran, Irak og Syrien. Mod nord ligger Sortehavet og mod syd ligger Middelhavet. Istanbul er Tyrkiets største by, men Ankara er landets hovedstad. Der bor omkring 75 mio. mennesker i hele Tyrkiet.

Ballonflyvning og grottehoteller

Tyrkiet tilbyder både smuk natur og fascinerende historie. Du kan bl.a. flyve i ballon henover Kappadokien og se de finurlige skorstene i det golde landskab eller se Sumela klosteret ved Trabzon der nærmest vokser ud af klippen over de stedsegrønne træer. I Kappadokien kan du også opleve landsbyen Göreme, hvor du kan bo i grottehoteller. Byen har også et frilandsmuseum fra byzantinsk tid og en nationalpark med flotte dale.

Vulkanskabt sø

Du kan også besøge søen Van der er skabt af en vulkan, hvor du på den ene side af søen kan opleve byen Van blandt er kendt for sin lækre morgenmad og på den anden side Ahlat der har masser af historie.

1001 nats stemning og en konge med storhedsvanvid

Du kan opleve 1001 nats stemning i Dogubeyazıt og købe smykker med den lokale sten jet eller sort rav i Erzurum. Se en førromersk konges storhedsvanvid bestående af gigantiske statuer af sig selv og guderne ved Mount Nemrut og mystiske megalitter, stensøjler bygget 6500 år før Stonehenge med gribbe, løver og ræve i Sanliurfa. Se Kleopatras port i Tarsus og de mange kirker og klostre i Tortum.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Tyrkiet – Du vælger selv hvilke: AhlatDogubeyazıt, Erzurum, Kappadokien, Mount Nemrut, Sanliurfa, Tarsus, Tortum, Trabzon, Van

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Tyrkiet – Rejser i Tyrkiet kombineres let med Aserbajdsjan, Iran, Nagorno-Karabakh, Armenien og Georgien.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Tyrkiet

Nyhedsbrev