Silkevejens lande

Wakhan Corridor i Afghanistan

Wakhan Corridor i Afghanistan

En rejse gennem Wakhan Corridor, også kaldet Wakhan Valley, er en sand eventyr- og opdagelsesrejsendes drøm. Lige meget hvor du befinder dig i dalen, er der betagende bjerge omkring dig, ukendt vildmark og fascinerende landsbyer og nomadelejre. Wakhan korridoren giver dig et indblik i en hel anden verden med dens robusthed og beboerne med deres traditionelle, anderledes og simple levemåder.

Sneklædte bjerge, Oxusfloden og petroglyffer

Få har besøgt det afsidesliggende sted, selvom det under Silkevejens storhedstid var en flittig benyttet rute mellem øst og vest. I dag er dalen hjemsted for det robuste bjergfolk wakhi folket, der byder gæster velkommen med et smil, en varm kop te og en skål med yoghurt, og kirgisiske nomader der har yurts (nomadetelte) liggende udover hele det frugtbare græsland.

Dalen tilbyder dig alt fra de sneklædte Hindukush bjerge på 7000 meter, sjældne dyrearter, glitrende bjergsøer, Oxusfloden og Silkevejens mytologi indgraveret som petroglyffer med krigere, jagtscener, karavaner og buddhistisk historie.

Som en smørklat mellem Pakistan og Tadsjikistan

Wakhan valley er en dyb dal formet af Oxusfloden og ligger i den nordøstlige del af Afghanistan i Badakshan provinsen. Wakhan dalen er et smalt stykke land mellem Tadsjikistan og Pakistan og grænser også op til Kina i øst.

Dalen er et barsk og øde område og ligger mellem bjergene Hindukush i syd, Pamirbjergene i nord og Karakorambjergene i øst. Dalen har vidstrakte gletsjere, dybe dale og høje bjerge. Wakhan dalen kaldes også ”verdens loft” og området er det højeste i Afghanistan.

Oxusfloden har sit udspring i dalen i de høje Pamirbjerge. Floden har mange navne, deriblandt Amy Darya der betyder ”Mother River” på persisk. Oxusfloden er den naturlige grænse fra Afghanistan til Tadsjikistan og Usbekistan. Oxusfloden er mere end 2400 km lang og løber gennem Centralasien helt til Aralsøen i Usbekistan.

Wakhan distriktet består af to dele: Wakhan corridor og den afghanske Pamir. Det er på den afghanske Pamir at de kirgisiske stammer lever. Hele området er halvtørt, i starten af dalen kan der kun dyrkes afgrøder ved hjælp af kunstvanding og bortset fra nogle få klynger af træer som pil og birk er området uden meget vegetation.

Wakhandalen på Silkevejens tid

Der har boet mennesker i Wakhandalen i mere end 2500 år og i næsten al den tid, er der kommet besøgende. Silkevejen snoede sig igennem dalen og blev primært brugt i årene fra år 100 f.Kr. til det 8. århundrede e.Kr.

Gennem tiden har mange opdagelsesrejsende rejst gennem Wakhan dalen. Deriblandt Hsuan Tsang, den kinesiske munk der i det 7. århundrede ledte efter buddhistisk lærdom, den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo der i 1200-tallet drog helt til Kina, Mirza Muhammad Haidar der skrev om det mongolske rige i 1500-tallet, løjtnant John Wood og Lord Curzon, to englændere der ledte efter Oxusflodens udspring, Sir Aurel Stien, den britiske arkæolog der i 1900-tallet undersøgte den buddhistiske historie i Centralasien og bjergbestiger H. W. Tilman, der ønskede at finde nye ruter gennem bjergene. Marco Polo får har fået sit navn fra den italienske opdagelsesrejsende der beskrev geden med de store horn.

Wakhan valley bliver afghansk for at undgå krig

I 1800-tallet var der kold luft mellem England og Rusland. Den engelske koloni Indien var pludselig kommet tæt på russisk territorium i Centralasien, da det russiske rige på dette tidspunkt strakte sig helt ned til det, der i dag hedder Tadsjikistan. Det kunne være endt i krig, men i 1873 og 1893 blev afghanerne, englænderne og russerne enige om at Wakhan dalen skulle være en bufferzone mellem det russiske og engelsk territorium. Således blev halvdelen af Wakhan dalen en del af Rusland og den anden halvdel en del af Afghanistan.

Mod syd blev Durand-linjen grænsen mellem Indien og Afghanistan. Grænserne ligger de samme steder i dag, men det russiske territorium blev til Tadsjikistan og Indien blev selvstændigt og delt op i Indien og Pakistan, hvoraf det er Pakistan den af afghanske del af Wakhan dalen grænser op til.

Aktiviteter i Wakhan valley

Wakhan valley tilbyder mange forskellige aktiviteter som vandring, bjergklatring og ridning (på både heste og yakokser). Samtidig kan man campere, fotografere det fantastisk smukke sceneri og kigge efter spændende og sjældne fugle og pattedyr. Især langs Oxusfloden er der gode muligheder for at se bl.a. gæs, ænder, ibiser, vandfugle, vadefugle og reptiler. Det smukke naturområde er også hjemsted for Marco Polo får, sneleopard, brune bjørne, murmeldyr, grå ulve, røde ræve, urialfår, ibex geden og vilde katte. Unikke og florlette sommerfugle flyver rundt i blomsterne i sommermånederne.

Vandrende gennem dalen kan man enten selv bærer sin bagage, eller hyre lokale der transporterer det for dig på pakdyr som yakokser, æsler, kameler eller heste. Afstandene i dalen er ret store, og det kan derfor være en god idé ikke at vandre hele turen, men evt. ride noget af vejen. Du kan både ride på yakokser og heste. Yakokser er stærke dyr der ofte bruges af lokalbefolkningen. Heste bruges ofte af de kirgisiske nomader og kan nemt bruges også selvom du ikke har særlig erfaring med ridning.

Bjergklatring i dalen er også oplagt da her er masser af forholdsvis nemme 7000 meter toppe at bestige i Hindukush, deriblandt Afghanistans højeste punkt Noshaq på 7492 meter. Der er også utallige toppe over 6000 meter der kan bestiges, og på de isdækkede sidedale er der mulighed for at være de første til at bestige toppene. For ekstremsportsudøvere er det også muligt at klatre og stå på ski.

At rejse i Afghanistan

Det er bedst at besøge Wakhandalen i den korte sommer fra slutningen af juni til midt i september. Det kan sne hele året i dalen og der blæser ofte en kold vind.

For at rejse og vandre i Wakhan dalen krydser man grænsen fra Tadsjikistan enten i Ishkashim eller Khorog, der begge ligger lige inden starten på Wakhan dalen. Ishkashim ligger faktisk både i Tadsjikistan og Afghanistan og er omringet af de betagende Pamirbjerge og Hindukush. En bro over Oxusfloden forbinder de to byhalvdele. Hver lørdag er der et lokalt marked på en ø midt på floden, der er det eneste tidspunkt bydelene mødes. På markedet kan der købes håndværk og madvarer.

Sarhad-e Broghil er en landsby i dalen nær Pamirbjergene og ligger 160 km fra Gilgit i Pakistan. Sarhad-e Broghil er den sidste by i dalen, når du rejser fra vest med øst. Udover Sarhad-e Boghil ligger her også landsbyerne Qazideh, Qila-e Panja og Goz Khun.

Det er ikke alle steder i Afghanistan der er en god idé at tage hen. Men Wakhan valley ligger så afsides, at den dårligt regnes for en del af Afghanistan. Området er så afsidesliggende, at stedet ofte glemmes af resten af landet.

Hverken den afghanske stat, Taleban eller NATO har blandet sig i Wakhan dalens anliggender og området har ikke mærket noget til krigen. Man kan derfor godt rejse i Wakhan dalen.

Wakhi-folket

I mere end 2500 år har Wakhan dalen været beboet af wakhi-folket. I dag lever der omkring 10.000 fra wakhi-folket i det afghanske Wakhan distrikt, og omkring 40.000 i omkringliggende områder som Tadsjikistan, Pakistan og Kina. Wakhi-folket lever i landsbyer fra Qazideh (i 2800 meters højde) i den vestlige, nedre del af dalen til Sarhad-e Broghil (i 3300 meters højde) i den østlige, øvre ende af dalen.

Wakhi-folket er landmænd der har kultiveret hvede, byg, bønner, kartofler og få abrikostræer. I den første måned i august fejres Chinir festivalen hvor bønnehøsten starter. Udover landbrug har folket også husdyr. De rigere familier har mange får, geder og yakokser sammen med et par kameler, heste og æsler. Hver sommer tager wakhi-folket deres husdyr til sommer græsgange i helt op til 4500 meters højde, hvor dyrene spiser sig fede. Hvis man er heldig kan man se wakhi-folket gå med yakokser fulde af husholdningsting, kvinder iført røde sjaler og tørklæder ridende på yakokser med små børn bag dem og mænd gående eller ridende på yakokser eller heste på vej op til de frodige græsenge.

Wakhi-folket snakker wakhi, der hører under iranske sprog. De fleste snakker også persisk som bruges til at kommunikerer med folk fra andre steder i Afghanistan. Wakhi-folket er ismaili-muslimer og deres spirituelle leder af Aga Khan.

Kirgisiske nomader

De kirgisiske nomader har oprindeligt levet langs Centralasiens Altai bjerge langs den vestlige grænse til Mongoliet og er et tyrkisk nomadefolk. Hver sommer plejede små grupper af kirgisere at migrere fra de lave dale i Centralasien til den afghanske del af Pamirbjergene, men efter den russiske revolution i 1917 blev flere tusinde kirgisere permanente bosættere i Pamirbjergene. De før i tiden lange migrationsrejser er i dag korte rejser efter årstiden.

Kirgiserne lever i yurts, der er runde nomadetelte. Kirgisernes bosteder ligger mellem 4000-4500 meters højde. Kirgiserne har horder af får, geder, yakokser og kameler og handler med wakhi-folket eller rejsende for de ting de ikke kan få fra deres dyr.

I 1978 tog 1300 kirgisere til Pakistan efter kuppet af Haji Rahman Qul. I 1982 bosatte de kirgisere sig i bjergene i det østlige Tyrkiet. I dag er der omkring 1400 kirgisere tilbage i wakhan dalen.  Det kirgisiske sprog, kirgisisk, er en del af nordvestlige tyrkiske sprog. De fleste kirgisere her snakker dog også wakhi. Som andre tyrkiske folk er kirgiserne sunni-muslimer.


Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Afghanistan – Rejser i Afghanistan kombineres let med legendariske Pamir Highway i Tadsjikistan og Kirgisistan. Du kan kun rejse ind i Afghanistan ved at krydse grænsen fra Tadsjikistan.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Wakhan Corridor i Afghanistan

Nyhedsbrev