Yazd i Iran
Yazd i Iran
a very fine and splendid city and a center of commerce (”en meget fin og herlig by og et center for handel”, frit oversat) er Marco Polos ord om ørkenbyen Yazd i det 13. århundrede.
Højborg for preislamisk religion
Yazd er ifølge UNESCO en af verdens ældste byer og er en højborg for zoroastrianisme, der er en preislamisk religion der tilbeder profeten Zarathustras der levede i Persien. Religionen har fokus på dualismen mellem det gode og det onde. Religionen var statsreligion i Persien fra 549 f.Kr. til 642 e.Kr. men blev mindre og mindre samtidig med at islam voksede i området.
I dag findes der mellem 145.000-210.000 tilhængere af zoroastrisme. De fleste bor i Asien og i områderne omkring Iran. Der bor ca. 400 zoroastrianister i byen. I Yazd kan man se Artashadeh, der er et zoroastrianisme ildtempel. Ifølge zoroastrianister brænder en flamme i templet, der har brændt i 1500 år.
Tårne af stilhed
Uden for byen er det muligt at se de fascinerende ”Tårne af stilhed”, der er gamle zoroastrianisme gravsteder, hvor de døde blev bragt op toppen af tårnet, hvor de blev spist af gribbe, inden de resterende knoglerne blev begravet.
Vindtårne i den trykkende varme
Yazds indbyggere har gennem tiden tilpasset sig at bo i ørkenen, bl.a. ved at have opfundet de såkaldte vindtårne, der findes i den gamle del af byen. Tårnene er designet således, at selv den mindste vind bliver fanget og sendt ned i boligerne for at give lidt luft i den trykkende varme.
Skånet af Djengis Khan og Timur Lenk
Yazd har 12 forskellige basarer rundt om I byen og der er her masser af muligheder for at udforske dagliglivet. Yazd blev skånet for ødelæggelse af både Djengis Khan og Timur Lenk og blomstrede i 1300- og 1400-tallet hvor der også blev produceret silke, tekstiler og tæpper. Byen har været kendt for disse varer siden før Marco Polo passerede igennem byen i 1200-tallet.
Masjed-e Jameh moskeen
Masjed-e Jameh moskeen er en storslået bygning beliggende i den gamle bydel. Den flisebelagte indgang er en af de højeste i Iran, flankeret af to 48 meter høje minaretter (bønnetårne). Gardoneh mehr symbolet (svastika) på mosaikken symboliserer uendelighed, tidløshed, fødsel og død og kan findes helt tilbage på bygninger fra år 5000 f.Kr. Moskeen er bygget til Sayyed Roknadden i det 15. århundrede.
Bagh-e Dolat Abad var tidligere den persiske regent Karim Khan Zands bopæl. I dag er den lille, men smukke pavillion fra 1750 på UNESCO’s verdensarvsliste.
Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Iran – Du vælger selv hvilke: Alborzbjergene, Bam, Bandar Abbas, Garmeh, Isfahan, Kerman, Mashdad, Persepolis, Qom, Shiraz, Tabriz, Teheran
Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Iran – Rejser i Iran kombineres let med Aserbajdsjan, Tyrkiet, Nagorno-Karabakh, Armenien, Georgien og Turkmenistan.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Yazd i Iran