Sanliurfa i Tyrkiet

Sanliurfa i Tyrkiet

Sanliurfa, også kaldet Urfa, ligger i den sydlige del af Tyrkiet grænsende op til Syrien. Byen er en pilgrimsby og et spirituelt centrum. Profeterne Job og Abraham satte her deres aftryk. Kvinderne i byen er indhyllet i sort, mens de maser sig gennem den tætte basar fuld af varer, og skæggede mænd spiller backgammon mens de drikker te.

Fra fåreskind til håndlavede sko

Basaren har en bedesten der er et overdækket marked, der oprindeligt har været et caravansarai. Et caravansarai er et slags vandrehjem fra Silkevejens tid, hvor karavaner kunne overnatte. I basaren kan man få alt fra fåreskind til jeans og håndlavede sko.

Hellige karper og arven efter Abraham

I byen ligger Gölbasi, der er et historisk område. Gölbasi er en symbolsk genskabelse af historien om profeten Abrahams kamp i oldtidens Sanliurfa (da kaldet Urfa) mod Nimrod, der var assyrernes konge. Ved Gölbasi er to aflange damme med eftersigende hellige karper og en rosenhave. Her er også Rizvaniye Vakfi Camii moskeen og Medresesi (en muslimsk teologisk skole).

Osmanniske moskeer

Moskekomplekset Dergah i det hellige område Gölbasi er virkelig flot. Moskekomplekset har flere parker rundt om en gårdsplads med søjlegange. I den vestlige del står moskeen Mevli-i Halil Camii, der er en moske i osmannisk stil. I den sydlige del ligger indgangen til hulen, hvor Arbraham angiveligt blev født. Moskekomplekset er stadig et sted for bøn og for pilgrimme og stedet bør besøges i sømmeligt tøj.

Verdens første kultsted

Øst for Sanliurfa ligger Göbekli Tepe, der et fascinerende arkæologisk område. Stedet menes at være verdens første kultsted og består af en cirkel af neolitiske megalitter. Stensøjlerne har udskæringer af gribbe, ræve og løver. Megalitterne er fra 9500 f.Kr., 6500 år før Stonehenge.


Læs mere om de mange store oplevelser der venter på dig i Tyrkiet – Du vælger selv hvilke: AhlatDogubeyazıt, Erzurum, Kappadokien, Mount Nemrut, Tarsus, Tortum, Trabzon, Van

Silkevejsrejsers individuelle rejseforslag i Tyrkiet – Rejser i Tyrkiet kombineres let med Aserbajdsjan, Iran, Nagorno-Karabakh, Armenien og Georgien.

Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser til Sanliurfa i Tyrkiet

Nyhedsbrev