Kyros den Store
Kyros den Store
Kyros den Store levede i 576 f.Kr. til 529 f.Kr. og var grundlægger af det gamle Persien og det akamenidiske dynasti i 557 f.Kr. Hans forældre var Kyros I der var Konge af Anshan og Mandane, der var datter af Astyages, der var Konge af Media. Navnet Kyros er en græsk oversættelse af det persiske Koroush eller khovash som betyder ”prestige”.
Den første zoroastriske leder
Kyros den Store var den første zoroastriske hersker. Zoroastrianisme er en religion der opstod i det gamle Persien (det der i dag er Iran) på baggrund af forskellige ældre religiøse traditioner. Religionen var den første monoteistiske religion (troen på at der kun findes én Gud) og havde bl.a. fokus på dualismen mellem det gode og det onde. I Yazd kan du opleve Zoroastrianismens arnested og højsæde.
Vild ekspansion
Kyros den Store ekspanderede sit rige i et utroligt omfang. Første gjorde han oprør mod mederne, der var et folk, der levede i det, vi i dag vil kalde det nordlige Iran. Han overtog deres rige i Assyrien og Persien og besejrede derefter Kong Krøsus af Lydien, der var et rige der lå i det nuværende vestlige Tyrkiet. Til sidst fik Kyros den Store også magt over det babylonske rige og Middelhavets østkyst og riget blev dermed det største rige verden havde set indtil videre.
Kyros den Stores egentlige titel var Den Store Konge, Konge af Persien, Konge af Anshan, Konge af Media, Konge af Babylon, Konge af Sumer og Akkad og Konge af de fire verdenshjørner.
Døde i kamp mod Massagetae folket
Kyros den Store døde i et slag mod Massagetae folket, der boede i det nuværende østlige Iran, ved Oxusfloden i 529 f.Kr. Han havde styret i ca. 30 år og blev efterfulgt af sin søn Cambyses II, der formåede at indlemme Egypten, Nubia (nuværende område langs Nilen) og Cyrenaica (nuværende område i Libyen) i riget. Kyros den Stores efterfølgere endte med at have magten fra Libyen og Indien i syd til Bulgarien og Aralsøen i nord.
Skriv gerne hvis du ønsker mere information om rejser på Silkevejen